   |
 |
|
 |
 |
 |
 |
Hvad er et seksuelt overgreb?Hvis du bliver tvunget til noget seksuelt, er der tale om et overgreb.
Måske har du sagt ja til at kysse en mand, men det betyder ikke, at du samtidig siger ja til seksuelt samvær med ham. Du har ret til at sige stop. Hvis din grænse ikke bliver respekteret, er det et overgreb.
Mange tror, at seksuelle overgreb kun sker, hvis man bliver overfaldet af en fremmed. Men sådan er det ikke.
De fleste kvinder, der oplever et seksuelt overgreb, kender manden i forvejen. Det kan være en ven, et familiemedlem, kæresten eller ægtemanden. Derfor sker mange seksuelle overgreb hjemme hos kvinderne selv eller på andre velkendte steder.
Både mænd og kvinder kan blive udsat for et seksuelt overgreb. Seksuelle overgreb uden fysisk kontakt Mange tror, at seksuelle overgreb betyder, at man bliver berørt på kroppen. Men der er også overgreb, som finder sted uden fysisk kontakt mellem kvinden og manden, f.eks: Manden blotter sine kønsorganer Kvinden bliver tvunget til at klæde sig af Manden kommer med mundtlige tilnærmelser og seksuelle tilråbSeksuelle overgreb med fysisk kontakt Manden tager kvinden på kønsorganerne eller andre dele af kroppen mod hendes vilje Kvinden bliver tvunget til at røre mandens kønsorganer Kvinden bliver tvunget til seksuelt samværDet kan ske for alle Langt de fleste kvinder vil ikke opleve seksuelle overgreb. Men mange vil høre om det eller kende en, der er blevet udsat for et overgreb. Så det er godt at huske at Alle slags kvinder kan blive udsat for overgreb Overgreb kan ske, uanset om kvinden er let påklædt eller dækket fra top til tå. Overgreb sker i alle kulturerDer findes forskellige slags seksuelle overgrebEn kvinde kan blive overfaldet af en ukendt mand som derefter begår et seksuelt overgreb på hende. Det er de overgreb man hører mest om, men også de overgreb der findes færrest af.
Langt hyppigere begås overgrebet af en mand som kvinden kender i forvejen. Hun kan have mødt ham for kort tid siden eller have kendt ham i længere tid.
Seksuelle overgreb sker også i parforhold og ægteskaber. Selvom man er gift med hinanden har man ikke ret til at tvinge hinanden til seksuelt samvær.
Seksuelle overgreb foregå indenfor familien. Der er tale om incest når en far misbruger en datter eller der finder et seksuelt misbrug sted mellem søskende. Når en voksen udenfor familien misbruger et barn seksuelt kaldes det pædofili. Hjælp til seksuelt misbrugte børnHvad siger loven?I den danske straffelov defineres voldtægt som ”et samleje opnået ved vold eller trusler om vold, eller ved anden ulovlig tvang”. Hvis penis er indført i skeden, kalder man det fuldbyrdet voldtægt.
Vold kan være når manden slår, sparker eller holder fast i kvinden. Trusler om vold kan være rettet mod kvinden men også hendes familie, børn og omgangskreds.
Andre former for sex er også strafbart. Det kan f.eks. være tvungen oralsex eller analsex, indføring af genstande i skeden eller grov beføling/onani.
Alle forsøg på seksuelle overgreb er strafbare. Loven gælder både i og udenfor ægteskab eller faste parforhold. Seksuelle overgreb mellem mennesker af samme køn er også forbudt.
Du kan læse mere om straffeloven her |
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
|
  |
|